I dag har Clara og jeg været alene hjemme, fordi kæresten har været på seminar. Han er nemlig så pisse hamrende sej, at han har fået job, som konsulent ved et stort firma herovre. Efter selvvalgt at have været væk fra det stabile faste arbejdsmarked i knap 2 år - fyldt med rejse, enkelte projektansættelser hist og her, barsel og en masse andet, har han nu scoret det første job, han overhovedet søgte!!! Jeg er mega stolt og glad på hans vegne - samtidig giver det også en ro herhjemme, for hvad skulle han så ellers lige lave, jobbene hænger ikke ligefrem på træerne. Det er pga. mig, vi er flyttet herover og den dårlige samvittighed har stukket sit grimme ansigt frem ind i mellem over at have fjernet ham fra netværk, venner og familie, for at jeg kan færdiggøre min uddannelse - derfor er det jo også ekstra fedt, for nu har vi lige pludselig begge noget, vi skal herovre. Så yeah for os (især ham).
Nå men der er så seminar i dag. Der skulle han selvfølgelig med og præsenteres, så vi leger alene hjemme indtil i morgen formiddag - det er hyggeligt!
Nu undrer I jer måske over, hvorfor jeg så har så drabelig en overskrift - og læg nu mærke til min finger....godt bundet ind i gaze og tape!
Jeg har nemlig været i gang med at sy i dag....jeg ville sy et par bukser til Clara og ville for første gang prøve kræfter med en bred strækjersey kant øverst og i benene - og det gik så galt.
ADVARSEL - det kan godt blive lidt klamt at læse, tror jeg.
På en eller anden måde smuttede min finger, og røg ind under nålen. Nålen gik hele vejen gennem fingeren - først gennem neglen og derefter ud på den anden side. Den knækkede heldigvis, så jeg sad ikke fast i maskinen, eller havde tråd gennem fingeren, men der sad et fint stykke nål igennem min finger, som jeg så kunne trække ud - AV FOR ##%@@!!!???#%&/"&/("%&/€(/ (bandeord). Det gjorde så sindsygt ondt ( siger jeg, som har født - det undrede mig også i situationen, at jeg nærmest synes dette var værre...). Nå men mig hen og ringe til mine forældre - jeg kunne ikke ringe til Nicholas, for jeg ville jo ikke forstyrre og bekymre unødig. De svarede ikke, så jeg prøvede at google for at finde ud af, hvilken skadestue, jeg evt. skulle til - men det kunne jeg ikke finde ud af.
Clara brokkede sig gevaldigt, for det var hendes spisetid. Min mor ringede heldigvis tilbage og imens jeg snakkede med hende, var jeg så ved at besvime....shit, nå men ned at ligge, og så begyndte jeg at græde, for hvad søren skulle jeg lige gøre - hvem skulle passe Clara, hvis jeg skulle på skadestuen osv osv osv....godt min mor var i telefonen og trøstede og beroligede. Jeg tog mig så lige lidt sammen - fik drukket noget vand, sat underholdning for Clara på computeren, fik ringet til min læge, som så kunne se mig nogle timer senere og ville tjekke min finger. Det blødte ikke vildt og der var helt sikkert ikke noget nål i fingeren, så jeg faldt til ro igen. Efter lægetjek og stivkrampe vaccine er status en dunkende, spændt finger, der gør ondt og svier, men som efter omstændighederne har det ganske fint. Og her er resultatet af anstrengelserne så.
Det gik ikke med jersey forneden, det kunne jeg simpelthen ikke lige gennemskue, hvordan jeg kunne få til at lykkedes....ved ikke om min jersey var særligt kraftig, buksebenene for brede eller hvad, men det lille rør, jeg havde lavet til buksebenet, kunne jeg på ingen måde strække så meget at det kunne syes på. Så det blev piratbukser med jersey foroven - Clara synes vist, de var vældig fine (det er bare vand og ikke pletter på bukserne :-)). Jeg er lykkelig for det lykkedes med jerseykant og vil helt sikkert eksperimentere noget mere - det ser så fint ud, synes jeg! De har sine fejl hist og her, men det er også første par med en sådan kant, så de næste bliver forhåbentlig bedre.
Må lige komme med en lille moderskabstanke i forbindelse med mit uheld... Da det skete og mens det stod på, synes jeg faktisk selv, jeg var ret klar i hovedet og det første jeg tænkte på, var Clara. Min mor spurgte, om ikke jeg skreg og råbte, da det skete og jeg kunne ærligt sige, at nej det gjorde jeg ikke. Jeg var ret kølig, tog fingeren ud, trak nålen ud, lagde en kold klud stramt om fingeren, holdt den over hjertet og blev overraskende rationel ift. at finde ud af, hvad jeg skulle gøre - det var kun da jeg var tæt på at besvime, situationen lige blev lidt presset. Fokus var faktisk primært på, hvad jeg skulle gøre ift. Clara, hvis jeg skulle på skadestue osv. Og det må da være så kendetegnende og typisk, for det at være mor - man tænker og reagerer fuldstændig anderledes, end før man fik barn - det er faktisk ret sejt og fedt at opleve (ikke at få en nål gennem fingeren, men at opleve man ikke bare bryder magtesløs sammen i desperation over smerte m.m.)!
Håber alle har en godt aften og måske hygger med fodbold semifinale - her kører den i baggrunden. Jeg er og bliver en sucker for god fodbold, til kærestens fornøjelse :-). Husk nu min give away
her og sig det gerne videre rundt i blogland!
