I morgen tager vi på ferie - min mor, Clara og jeg - og jeg glæææder mig. Vi skal ned til luksus, mad, varme, sol, vand, hygge og bare slappe af og nyde det hele. Men jeg kommer til at savne Nicholas helt forfærdeligt. Vi har haft to fantastiske weekender, og jeg er nærmest helt nyforelsket igen - skøn følelse!
Sidste weekend passede mormor og morfar og weekenden var fyldt med øl og godt samvær, tømmermænd, fotoudstilling, batman, brunch - ren kæreste tid.
Denne weekend passede farmor og farfar så, mens vi støttede en god vens seje bedrift, hvor han svømmede fra Himmelbjerget til Slusen i Silkeborg (12 km) i den gode sags tjeneste (støtte til sclerose foreningen). Han klarede det til UG og vi fulgte ham hele vejen i motoriseret jolle. Efterfølgende var der fest og farver hos hans forældre - en rigtig 'ungdomsfest' med øl, skøre lege (som har resulteret i en forstrukket muskel i låret), dans i haven og en masse sjove og festlige mennsker. Det var en skøn dag og aften.
Så nu er jeg fyldt op af ungdomslivet og af kærlighed og glæder mig til en uge ved poolen i solen (under parasollen) med min fantastiske datter og min mor. Vi vil savne vores mænd og fædre :-), og kan jo heldigvis så glæde os til at se dem, når vi kommer hjem lækre solbrune.
Jeg er lige kommet hjem fra en uge i solen, og det er nu skønt :)
SvarSletOg 1000 tak for de flotte flotte bukser! Jeg får taget billeder e´her en af dagene, så jeg kan vise dem frem :)
God ferie herfra!
Det var en FED ferie og det var så lidt, er glad for du kan lide dem.
SletKh