Alenetid nu på 3. dagen...og jeg nyder det stadig...jo jo jeg savner da mit barn, men jeg Nyder, med stort N, at kunne gøre hvad jeg vil, når jeg vil det.
- Fredagsøl efter skole, der endte med at trække ud til efter 23
- Grillstegt and og rødvin med min projektgruppe
- Serier og te på sofaen
- Eksamenslæsning
- Is og stearinlys med regnen der trommer på ruderne
Ind i mellem føles det som om, der er en opfattelse af at man som forælder, skal have lyst til at være sammen med sit barn 24-7....det har man også det meste af tiden, men ind i mellem er det også bare skønt ikke at være det....shit....did I just say that??? JA, det gjorde jeg, for det er jo rigtigt! Det er en smule tabubelagt at sige sådan om sit barn, men jeg kender ingen forælder, der ikke synes, det er rart ind i mellem at være uden barn. De behov, interesser osv. man havde før man fik barn, forsvinder ikke på magisk vis i det øjeblik babyen kommer ud af ens mave. Jeg er overbevist om, det er enormt vigtigt, stadig ind i mellem og have tid til bare at være sig selv og kunnet gøre som man har lyst, når man har lyst. Jeg samler helt vildt meget energi af at have sådan nogle dage her, og jeg tror, det er godt for både mig, barnet og faderen.
Så nu er jeg genopladet og klar til at de kommer hjem i morgen formiddag...jeg glæder mig :-)
Viser opslag med etiketten følelser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten følelser. Vis alle opslag
søndag den 14. oktober 2012
fredag den 8. juni 2012
Nye evner - nye perspektiver
Livet som mor har ændret sig en hel del, siden sidst jeg skrev om det her på bloggen.....
- Clara kravler
- Clara ammer ikke mere
- Clara skal snart i vuggestue (vi har fået plads i YNDLINGS vuggestuen pr. 1.8 - jeg havde lyst til at kysse på pladsanvisningsdamen, da hun ringede!)
Alt i alt....vores lille pige er bare ved at være stor (8 måneder)!
Det bringer jo nogle helt nye persepktiver ind i ens liv, f.eks. skal man lige pludselig til at forholde sig til alle de skjulte fælder og faldgruber, ens hjem består af - ja det består jo nærmest ikke af andet. Vi er så småt i gang med at børnesikre, men puha man bliver vel også bare nødt til at acceptere, at de får en bule i ny og næ??? Heldigvis er vores lejlighed sådan indrettet, at køkken, stue og spiseplads er et stort rum - det giver os mulighed for mere eller mindre hele tiden at være i samme rum, og det gør det da lidt nemmere. Jeg kan f.eks. stå og lave mad, mens Clara leger og have øjne på hende hele tiden - det er altså fedt - og giver nogle lidt nemmere dage/aftener.
Derudover synes vi nu, at Clara er så stor, at vi gerne vil lære hende, selv at lægge sig til at sove om aftenen, uden der sidder en voksen og holder hende i hånden - bogstaveligt talt. Men shit det er svært! Jeg er af den overbevisning, at hun ikke skal græde sig i søvn, eller for den sags skyld ligge og græde for sig selv, så sidder jeg hellere derinde. Problemet er så at vi har noget nær verdens stædigste barn, som samtidig er svært mor glad for tiden, ja så er det bare som om, det ikke er noget der kan lade sig gøre........
Hvad har I andre gjort???
Jeg må sige, at jeg nyder at være mor (det meste af tiden). Tænk at sådan et lille menneske kan udfordre en så meget - det er egentlig ret fantastisk (og pissehamrendeskide hårdt samtidig)! Heldigvis er hun en meget smilende pige, der ofte griner af de mærkeligste ting - det hjælper lidt, når det hele bare er lidt for hårdt.
Jeg synes også hele tiden, jeg udvikler mig i forhold til at være mor - men det er jo nok også sådan, at man udvikler sig sammen med ens barn, så man hele tiden tilpasser sig de nye ting, der sker. Samtidig så sker der jo tonsemeget på rekord tid - det er nogle gange svært at følge med, synes jeg. Men det er jo fedt, at der sker så meget - tænk hvis ens læringskurve fortsatte med den hastighed, den har de første år af ens liv, hele livet igennem - shit vi kunne blive kloge/dygtige/stærke etc. Måske ville det også være lidt for meget af det gode - det er nok meget godt, når alt kommer til alt, at vi sænker hastigheden en smule undervejs.
Så konklusionen her ved 8 måneder er at en mor fortsat bliver til - det tror jeg fortsætter hele livet, for som alle forældre fortæller - forskellig alder = forskellige udfordringer. Derfor tænker jeg, også, at man som forælder bliver nødt til hele tiden at udvikle sig og tilpasse sig, for at kunne følge med. Så jeg tror godt, jeg kan love, der kommer mange flere indlæg her på bloggen om det at blive til som mor.
- Clara kravler
- Clara ammer ikke mere
- Clara skal snart i vuggestue (vi har fået plads i YNDLINGS vuggestuen pr. 1.8 - jeg havde lyst til at kysse på pladsanvisningsdamen, da hun ringede!)
Alt i alt....vores lille pige er bare ved at være stor (8 måneder)!
Det bringer jo nogle helt nye persepktiver ind i ens liv, f.eks. skal man lige pludselig til at forholde sig til alle de skjulte fælder og faldgruber, ens hjem består af - ja det består jo nærmest ikke af andet. Vi er så småt i gang med at børnesikre, men puha man bliver vel også bare nødt til at acceptere, at de får en bule i ny og næ??? Heldigvis er vores lejlighed sådan indrettet, at køkken, stue og spiseplads er et stort rum - det giver os mulighed for mere eller mindre hele tiden at være i samme rum, og det gør det da lidt nemmere. Jeg kan f.eks. stå og lave mad, mens Clara leger og have øjne på hende hele tiden - det er altså fedt - og giver nogle lidt nemmere dage/aftener.
Derudover synes vi nu, at Clara er så stor, at vi gerne vil lære hende, selv at lægge sig til at sove om aftenen, uden der sidder en voksen og holder hende i hånden - bogstaveligt talt. Men shit det er svært! Jeg er af den overbevisning, at hun ikke skal græde sig i søvn, eller for den sags skyld ligge og græde for sig selv, så sidder jeg hellere derinde. Problemet er så at vi har noget nær verdens stædigste barn, som samtidig er svært mor glad for tiden, ja så er det bare som om, det ikke er noget der kan lade sig gøre........
Hvad har I andre gjort???
Jeg må sige, at jeg nyder at være mor (det meste af tiden). Tænk at sådan et lille menneske kan udfordre en så meget - det er egentlig ret fantastisk (og pissehamrendeskide hårdt samtidig)! Heldigvis er hun en meget smilende pige, der ofte griner af de mærkeligste ting - det hjælper lidt, når det hele bare er lidt for hårdt.
Jeg synes også hele tiden, jeg udvikler mig i forhold til at være mor - men det er jo nok også sådan, at man udvikler sig sammen med ens barn, så man hele tiden tilpasser sig de nye ting, der sker. Samtidig så sker der jo tonsemeget på rekord tid - det er nogle gange svært at følge med, synes jeg. Men det er jo fedt, at der sker så meget - tænk hvis ens læringskurve fortsatte med den hastighed, den har de første år af ens liv, hele livet igennem - shit vi kunne blive kloge/dygtige/stærke etc. Måske ville det også være lidt for meget af det gode - det er nok meget godt, når alt kommer til alt, at vi sænker hastigheden en smule undervejs.
Så konklusionen her ved 8 måneder er at en mor fortsat bliver til - det tror jeg fortsætter hele livet, for som alle forældre fortæller - forskellig alder = forskellige udfordringer. Derfor tænker jeg, også, at man som forælder bliver nødt til hele tiden at udvikle sig og tilpasse sig, for at kunne følge med. Så jeg tror godt, jeg kan love, der kommer mange flere indlæg her på bloggen om det at blive til som mor.
fredag den 4. maj 2012
Stress og forventninger
I onsdags var vi i Ishøj for at overtage vores nye lejlighed - nu er det alvor! Det er ret vildt. Det giver også anledning til en del stress, fordi vi slet ikke er gået i gang med at pakke endnu. Vi har en hel lejlighed og noget af et loftrum, der skal pakkes ned og nu under 14 dage til at gøre det....puha jeg får nærmest sved på panden ved tanken!
Samtidig glæder vi os, og ser frem til mere plads, kæmpe altan, lange sommeraftener med grill og hygge, at komme tættere på venner derovre - hvilket bringer mig videre til den vemodighed, jeg også begynder at føle.....jeg flytter jo væk fra alle mine venner her i Aarhus. Det er som om, det faktisk ikke er gået ordentligt op for mig før nu.....og ja måske er jeg dermed lidt langsom, men det er bare ikke det, der har fyldt i mit fokus i forbindelse med vores flytning. Det har været glæden ved at skulle indrette et nyt hjem og få mere plads og prøve noget nyt, men det gør det lidt nu og så bliver jeg lidt trist. Jeg må nok bare håbe, de vil komme til Ishøj ind i mellem og ellers må jeg tage herover og besøge dem.
Nå men det skulle jo fejres at vi nu har fået nøglerne til vores nye lejlighed, så onsdag aften hyggede vi med sushi og hvidvin efter Clara var puttet - skønt skønt! I den forbindelse vil jeg lige komme med en varm anbefaling til alle sushi elskere - Saichi sushi i Jægergårdsgade - det SKAL prøves....super lækkert og delikat - bare se billederne!
Samtidig glæder vi os, og ser frem til mere plads, kæmpe altan, lange sommeraftener med grill og hygge, at komme tættere på venner derovre - hvilket bringer mig videre til den vemodighed, jeg også begynder at føle.....jeg flytter jo væk fra alle mine venner her i Aarhus. Det er som om, det faktisk ikke er gået ordentligt op for mig før nu.....og ja måske er jeg dermed lidt langsom, men det er bare ikke det, der har fyldt i mit fokus i forbindelse med vores flytning. Det har været glæden ved at skulle indrette et nyt hjem og få mere plads og prøve noget nyt, men det gør det lidt nu og så bliver jeg lidt trist. Jeg må nok bare håbe, de vil komme til Ishøj ind i mellem og ellers må jeg tage herover og besøge dem.
Nå men det skulle jo fejres at vi nu har fået nøglerne til vores nye lejlighed, så onsdag aften hyggede vi med sushi og hvidvin efter Clara var puttet - skønt skønt! I den forbindelse vil jeg lige komme med en varm anbefaling til alle sushi elskere - Saichi sushi i Jægergårdsgade - det SKAL prøves....super lækkert og delikat - bare se billederne!
lørdag den 14. april 2012
Fantastisk ærligt
Jeg læste et indlæg hos Line med bloggen Xo Ein Ding den anden dag og jeg har efterfølgende tænkt meget på det indlæg. Det er simpelthen så ærligt og dermed ret fantastisk. Det handler om nogle af de følelser, der også hører med til det at være mor og det er ikke de lyserøde hyggelige solskinsfølelser, jeg her mener, men derimod den dårlige samvittighed og følelsen af uoverskuelighed i forbindelse med stort set alt, hvad man foretager sig. Jeg synes, det er så sejt at stå ved disse følelser og oven i købet være så modig at have lyst til at dele dem med alle os bloggere. Det er fortsat tabu, at det også er pisse hamrende hårdt og øv og træls at være mor ind i mellem og jeg synes, det er prisværdigt, når Line derfor så rammende beskriver det, vi alle ind i mellem føler - og jeg kan se på kommentarerne derinde, at vi er rigtig rigtig rigtig mange, der har det lige sådan. Jeg synes, du skal læse Lines indlæg lige her, og mens du er der, kan du jo passende tjekke alle hendes super flotte kreationer ud - hun er nemlig enormt kreativ og dygtig!!!! Og til alle jer, der endnu ikke har børn - bliv ikke skræmt, de lyserøde, hyggelige solskinsfølelser fylder heldigvis mere, synes jeg i hvert fald :-)
mandag den 9. april 2012
At give køb på sine principper
Nu er det efterhånden 6 måneder siden jeg blev mor, sådan officielt med en baby at vise frem vel at mærke....
Der er i løbet af disse 6 måneder mange ting, der er gået op for mig. Især en springer mig lige nu i øjnene....en mors lod må være, i større eller mindre omfang, ind i mellem at give køb på sine principper - især de principper, man var overbevist om, man ville holde fast i, mens man gik og ventede og inden ens primære bekymring kom til at handle om søvn og mad og det være sig oven i købet en andens søvn og mad!
Jeg må have været enormt irriterende for andre, der allerede havde børn og vidste, hvordan tingene ligesom hænger sammen, når de små pus ikke vil, som man selv vil (det er utroligt, hvad man vil gøre for at de spiser og sover):
- Mit barn skal ikke vænnes til at blive vippet i søvn..... (Clara har indtil for 1 uge siden kun villet falde i søvn, hvis hun lå i sin lift og vi vippede den på knæene, medmindre hun var i barnevognen, som så enten skulle trilles eller vippes med)
- Vi vil kun give vores barn hjemmelavet grød og mos......(Clara ville ikke have det grød, vi selv lavede og derfor fik hun primært pulver grød til at starte med og vi giver stadig mos, grød eller øllebrød købt mere eller mindre færdiglavet ind i mellem (glas eller pulver) - det er bare nemmere nogle gange!)
- Mit barn skal i hvert fald bruge sut (da Clara var ca. 4 måneder besluttede hun sig for, at det der med sut, det gad hun sgu ikke mere, så nu er den ligesom ude af billedet - vi prøver ind i mellem, men hun gider højst bide lidt i den)
- Vi kan sagtens gå ud og spise/se teater/gå i biffen med eller uden baby, som i hvert fald fint kan passes af vores forældre forholdsvis hurtigt (Clara har ikke villet tage flaske og derfor har jeg været ret bundet til hende og andre har ikke kunnet passe hende, derudover har hun et ret omskifteligt humør og det har ikke været til at vide, om hun sov 1/2 time eller 3 timer, så restaurantbesøg med hende sovende i liften var ret hurtigt udelukket)
Ja jeg tror, jeg kunne blive ved - et er sikkert: der er mange ting, der er anderledes, end jeg troede de ville blive og gudskelov for det, for det udfordrer mig og min planlægnings-/ordenssans og det tror jeg, er meget sundt!
Hvilke principper har I mon givet køb på, efter I er blevet forældre (hvis I overhovedet har givet køb på nogen :-))?
Der er i løbet af disse 6 måneder mange ting, der er gået op for mig. Især en springer mig lige nu i øjnene....en mors lod må være, i større eller mindre omfang, ind i mellem at give køb på sine principper - især de principper, man var overbevist om, man ville holde fast i, mens man gik og ventede og inden ens primære bekymring kom til at handle om søvn og mad og det være sig oven i købet en andens søvn og mad!
Jeg må have været enormt irriterende for andre, der allerede havde børn og vidste, hvordan tingene ligesom hænger sammen, når de små pus ikke vil, som man selv vil (det er utroligt, hvad man vil gøre for at de spiser og sover):
- Mit barn skal ikke vænnes til at blive vippet i søvn..... (Clara har indtil for 1 uge siden kun villet falde i søvn, hvis hun lå i sin lift og vi vippede den på knæene, medmindre hun var i barnevognen, som så enten skulle trilles eller vippes med)
- Vi vil kun give vores barn hjemmelavet grød og mos......(Clara ville ikke have det grød, vi selv lavede og derfor fik hun primært pulver grød til at starte med og vi giver stadig mos, grød eller øllebrød købt mere eller mindre færdiglavet ind i mellem (glas eller pulver) - det er bare nemmere nogle gange!)
- Mit barn skal i hvert fald bruge sut (da Clara var ca. 4 måneder besluttede hun sig for, at det der med sut, det gad hun sgu ikke mere, så nu er den ligesom ude af billedet - vi prøver ind i mellem, men hun gider højst bide lidt i den)
- Vi kan sagtens gå ud og spise/se teater/gå i biffen med eller uden baby, som i hvert fald fint kan passes af vores forældre forholdsvis hurtigt (Clara har ikke villet tage flaske og derfor har jeg været ret bundet til hende og andre har ikke kunnet passe hende, derudover har hun et ret omskifteligt humør og det har ikke været til at vide, om hun sov 1/2 time eller 3 timer, så restaurantbesøg med hende sovende i liften var ret hurtigt udelukket)
Ja jeg tror, jeg kunne blive ved - et er sikkert: der er mange ting, der er anderledes, end jeg troede de ville blive og gudskelov for det, for det udfordrer mig og min planlægnings-/ordenssans og det tror jeg, er meget sundt!
Hvilke principper har I mon givet køb på, efter I er blevet forældre (hvis I overhovedet har givet køb på nogen :-))?
søndag den 18. marts 2012
Barsel, flytning og en efterhånden stor pige
Det er fedt at være på barsel, synes jeg og samtidig glæder jeg mig helt vildt til at skulle i gang med min drømme uddannelse til september. Det er jo fedt at have det sådan - det, jeg laver nu, er fedt og det, jeg skal, er fedt (håber jeg). Samtidig synes jeg, at jeg bliver mere og mere sikker på det her med at være mor. Det kommer mere og mere naturligt og jeg er ikke helt så tit i tvivl om ting, som jeg har været. Jeg er stadig i tvivl om mange ting, men det bliver mindre og mindre - en skøn følelse! Jeg synes, jeg bliver mere og mere mor for hver dag, der går. Samtidig med at jeg bliver mere og mere mor, har jeg også fået en ny og anden form for selvtillid - jeg synes, jeg hviler mere i mig selv....det er lidt svært at forklare - er det noget I andre forældre kan nikke genkendende til?
Vi skal jo så også snart flytte - til hovedstaden, fordi jeg skal læse min kandidat på CBS. Det er vildt og stort og meget meget spændende. Nicholas gør det for min skyld og jeg er ham evigt taknemmelig. Vi ville helst blive i Århus, men når nu det skal være, er det også lidt sjovt. Jeg har boet i vores (min) lejlighed i 7 år til sommer og det er en meget stor ting at skulle væk herfra. Jeg kommer til at savne mine venner her i Århus rigtig rigtig meget! Samtidig glæder jeg mig til at komme tæt på de venner, der bor i Kbh og især min bror og hans kone, som også bor derovre. Det bliver en mærkelig tid de næste par måneder og jeg glæder mig til at vi er på plads. Vi har stadig ikke helt en lejlighed på plads, men det kommer i løbet af den næste uge - og det glææææder jeg mig til!
Og ja, så er Clara nu 5 måneder (og lidt til) og er bare blevet STOR:
8,1 kg
68 cm
44 cm om hovedet
alt over normalen, ja hun er en stor pige....som sundhedsplejersken sagde - hun er godt i stand :-).
Hun kan vende fra mave til ryg (har gjort det en gang.....).
Hun kan næsten vende fra ryg til mave (har været meget tæt på en gang).
Hun har konstant fat i sine tæer og hiver i dem.
Hun får mere og mere ud af sine legesager.
Hun bliver rigtig gal, når hun ligger på maven og ikke kan komme nogen steder.
Hun spiser grød (delvis) og mos - og har smagt brød og elsker det.
Hun griner og smiler til alt og alle.
Hun elsker at tumle, hoppe og slå kolbøtter.
Lidt billedspam
Vi skal jo så også snart flytte - til hovedstaden, fordi jeg skal læse min kandidat på CBS. Det er vildt og stort og meget meget spændende. Nicholas gør det for min skyld og jeg er ham evigt taknemmelig. Vi ville helst blive i Århus, men når nu det skal være, er det også lidt sjovt. Jeg har boet i vores (min) lejlighed i 7 år til sommer og det er en meget stor ting at skulle væk herfra. Jeg kommer til at savne mine venner her i Århus rigtig rigtig meget! Samtidig glæder jeg mig til at komme tæt på de venner, der bor i Kbh og især min bror og hans kone, som også bor derovre. Det bliver en mærkelig tid de næste par måneder og jeg glæder mig til at vi er på plads. Vi har stadig ikke helt en lejlighed på plads, men det kommer i løbet af den næste uge - og det glææææder jeg mig til!
Og ja, så er Clara nu 5 måneder (og lidt til) og er bare blevet STOR:
8,1 kg
68 cm
44 cm om hovedet
alt over normalen, ja hun er en stor pige....som sundhedsplejersken sagde - hun er godt i stand :-).
Hun kan vende fra mave til ryg (har gjort det en gang.....).
Hun kan næsten vende fra ryg til mave (har været meget tæt på en gang).
Hun har konstant fat i sine tæer og hiver i dem.
Hun får mere og mere ud af sine legesager.
Hun bliver rigtig gal, når hun ligger på maven og ikke kan komme nogen steder.
Hun spiser grød (delvis) og mos - og har smagt brød og elsker det.
Hun griner og smiler til alt og alle.
Hun elsker at tumle, hoppe og slå kolbøtter.
Lidt billedspam
torsdag den 24. november 2011
Den ydmyge bolig....
Fik lige lyst til at vise lidt billeder fra vores hjem, der før Clara kom til verden virkede helt perfekt, men nu er lejligheden godt nok begyndt at virke lidt lille.....vi glæder os til, vi på et tidspunkt kan flytte til noget større.
Ja det var så lidt billeder fra vores hjem. Jeg er ret glad for vores lejlighed, selvom den er lidt lille og det er lidt bøvlet at bo på 2. med et lille barn. Jeg har boet her i 5,5 år og kommer til at savne den meget, når vi rykker til hovedstaden næste år.
Vil i øvrigt også lige sige, at denne blog og mine indlæg er lige så meget en dagbog for mig selv, og det jeg skriver afspejler følelser og tanker nu og her - tror det er sundt at skrive sine tanker ned - det er med til (i hvert fald for mig) at klare mit hovede og sætte tingene lidt i persepktiv. Jeg håber, at noget af det jeg skriver og viser, ikke kun er anvendeligt i min egen lille verden, men også kan bruges som inspiration, underholdning, opmuntring eller noget helt fjerde af andre derude. Jeg nyder i hvert fald at lave disse små indlæg og skrive lidt om mig selv, vores liv, vores datter og alt hvad der har med dette at gøre. Med tiden håber jeg, der kommer lidt indlæg med lidt mere kreativitet udi hjemmegjorte ting - vi må se, om ikke der bliver lidt overskud når lille pigen er lidt større....
 |
| Claras hjørne i soveværelset - det blå billede er malet af min far og Clara er meget begejstret - hun kigger altid på det (måske fordi det er til hendes favorit side....). Hun har også allerede utrolig mange bamser - både nye og gamle, med og uden lyd - super hyggeligt! |
 |
| Billederne over bordet er jeg helt vild med - de er købt i Prag og er malet med farveblyanter af en sindsygt dygtig kunstner |
 |
| Vores kogebogsbibliotek, der blev brugt flittigt før Clara blev født, nu er det lidt mere begrænset, hvor ofte vi tager os sammen og laver noget nyt og spændende - forhåbentlig kommer det hen af vejen, som hun bliver større og vi kan overskue at tænke lidt frem tiden :-) |
 |
| Mine tedåser - jeg elsker te og samler på forskellige slags, både sort, hvid, grøn og rød - Nicholas kan ikke altid se pointen i at have så mange forskellige slags - jeg synes det er hyggeligt og jeg elsker mit dåsehjørne! |
 |
| Lidt flere dåser - måske har jeg bare en svaghed for dåser - disse indeholder tebreve af forskellig art og kaffe (ja det siger måske sig selv, hvilken dåse....) |
 |
| Køkkenet i sin helhed |
 |
| Vores store flydersofa og et udsnit af vores fotovæg. Billedet over sofaen er malet af Nicholas' far. |
 |
| Vores billedvæg - vi har selv taget billederne i løbet af vores 6 måneder i Canada |
 |
| Spisepladsen i stuen - jeg ELSKER vores karnap - selvom den kun er måske 2 kvm, gør den stuen utrolig meget større og jeg synes den stil, den giver stuen er skøn! |
 | ||
| Clara og hendes far (Nicholas) hygger inden sengetid :-) |
Ja det var så lidt billeder fra vores hjem. Jeg er ret glad for vores lejlighed, selvom den er lidt lille og det er lidt bøvlet at bo på 2. med et lille barn. Jeg har boet her i 5,5 år og kommer til at savne den meget, når vi rykker til hovedstaden næste år.
Vil i øvrigt også lige sige, at denne blog og mine indlæg er lige så meget en dagbog for mig selv, og det jeg skriver afspejler følelser og tanker nu og her - tror det er sundt at skrive sine tanker ned - det er med til (i hvert fald for mig) at klare mit hovede og sætte tingene lidt i persepktiv. Jeg håber, at noget af det jeg skriver og viser, ikke kun er anvendeligt i min egen lille verden, men også kan bruges som inspiration, underholdning, opmuntring eller noget helt fjerde af andre derude. Jeg nyder i hvert fald at lave disse små indlæg og skrive lidt om mig selv, vores liv, vores datter og alt hvad der har med dette at gøre. Med tiden håber jeg, der kommer lidt indlæg med lidt mere kreativitet udi hjemmegjorte ting - vi må se, om ikke der bliver lidt overskud når lille pigen er lidt større....
Abonner på:
Opslag (Atom)