Livet som mor har ændret sig en hel del, siden sidst jeg skrev om det her på bloggen.....
- Clara kravler
- Clara ammer ikke mere
- Clara skal snart i vuggestue (vi har fået plads i YNDLINGS vuggestuen pr. 1.8 - jeg havde lyst til at kysse på pladsanvisningsdamen, da hun ringede!)
Alt i alt....vores lille pige er bare ved at være stor (8 måneder)!
Det bringer jo nogle helt nye persepktiver ind i ens liv, f.eks. skal man lige pludselig til at forholde sig til alle de skjulte fælder og faldgruber, ens hjem består af - ja det består jo nærmest ikke af andet. Vi er så småt i gang med at børnesikre, men puha man bliver vel også bare nødt til at acceptere, at de får en bule i ny og næ??? Heldigvis er vores lejlighed sådan indrettet, at køkken, stue og spiseplads er et stort rum - det giver os mulighed for mere eller mindre hele tiden at være i samme rum, og det gør det da lidt nemmere. Jeg kan f.eks. stå og lave mad, mens Clara leger og have øjne på hende hele tiden - det er altså fedt - og giver nogle lidt nemmere dage/aftener.
Derudover synes vi nu, at Clara er så stor, at vi gerne vil lære hende, selv at lægge sig til at sove om aftenen, uden der sidder en voksen og holder hende i hånden - bogstaveligt talt. Men shit det er svært! Jeg er af den overbevisning, at hun ikke skal græde sig i søvn, eller for den sags skyld ligge og græde for sig selv, så sidder jeg hellere derinde. Problemet er så at vi har noget nær verdens stædigste barn, som samtidig er svært mor glad for tiden, ja så er det bare som om, det ikke er noget der kan lade sig gøre........
Hvad har I andre gjort???
Jeg må sige, at jeg nyder at være mor (det meste af tiden). Tænk at sådan et lille menneske kan udfordre en så meget - det er egentlig ret fantastisk (og pissehamrendeskide hårdt samtidig)! Heldigvis er hun en meget smilende pige, der ofte griner af de mærkeligste ting - det hjælper lidt, når det hele bare er lidt for hårdt.
Jeg synes også hele tiden, jeg udvikler mig i forhold til at være mor - men det er jo nok også sådan, at man udvikler sig sammen med ens barn, så man hele tiden tilpasser sig de nye ting, der sker. Samtidig så sker der jo tonsemeget på rekord tid - det er nogle gange svært at følge med, synes jeg. Men det er jo fedt, at der sker så meget - tænk hvis ens læringskurve fortsatte med den hastighed, den har de første år af ens liv, hele livet igennem - shit vi kunne blive kloge/dygtige/stærke etc. Måske ville det også være lidt for meget af det gode - det er nok meget godt, når alt kommer til alt, at vi sænker hastigheden en smule undervejs.
Så konklusionen her ved 8 måneder er at en mor fortsat bliver til - det tror jeg fortsætter hele livet, for som alle forældre fortæller - forskellig alder = forskellige udfordringer. Derfor tænker jeg, også, at man som forælder bliver nødt til hele tiden at udvikle sig og tilpasse sig, for at kunne følge med. Så jeg tror godt, jeg kan love, der kommer mange flere indlæg her på bloggen om det at blive til som mor.
- Clara kravler
- Clara ammer ikke mere
- Clara skal snart i vuggestue (vi har fået plads i YNDLINGS vuggestuen pr. 1.8 - jeg havde lyst til at kysse på pladsanvisningsdamen, da hun ringede!)
Alt i alt....vores lille pige er bare ved at være stor (8 måneder)!
Det bringer jo nogle helt nye persepktiver ind i ens liv, f.eks. skal man lige pludselig til at forholde sig til alle de skjulte fælder og faldgruber, ens hjem består af - ja det består jo nærmest ikke af andet. Vi er så småt i gang med at børnesikre, men puha man bliver vel også bare nødt til at acceptere, at de får en bule i ny og næ??? Heldigvis er vores lejlighed sådan indrettet, at køkken, stue og spiseplads er et stort rum - det giver os mulighed for mere eller mindre hele tiden at være i samme rum, og det gør det da lidt nemmere. Jeg kan f.eks. stå og lave mad, mens Clara leger og have øjne på hende hele tiden - det er altså fedt - og giver nogle lidt nemmere dage/aftener.
Derudover synes vi nu, at Clara er så stor, at vi gerne vil lære hende, selv at lægge sig til at sove om aftenen, uden der sidder en voksen og holder hende i hånden - bogstaveligt talt. Men shit det er svært! Jeg er af den overbevisning, at hun ikke skal græde sig i søvn, eller for den sags skyld ligge og græde for sig selv, så sidder jeg hellere derinde. Problemet er så at vi har noget nær verdens stædigste barn, som samtidig er svært mor glad for tiden, ja så er det bare som om, det ikke er noget der kan lade sig gøre........
Hvad har I andre gjort???
Jeg må sige, at jeg nyder at være mor (det meste af tiden). Tænk at sådan et lille menneske kan udfordre en så meget - det er egentlig ret fantastisk (og pissehamrendeskide hårdt samtidig)! Heldigvis er hun en meget smilende pige, der ofte griner af de mærkeligste ting - det hjælper lidt, når det hele bare er lidt for hårdt.
Jeg synes også hele tiden, jeg udvikler mig i forhold til at være mor - men det er jo nok også sådan, at man udvikler sig sammen med ens barn, så man hele tiden tilpasser sig de nye ting, der sker. Samtidig så sker der jo tonsemeget på rekord tid - det er nogle gange svært at følge med, synes jeg. Men det er jo fedt, at der sker så meget - tænk hvis ens læringskurve fortsatte med den hastighed, den har de første år af ens liv, hele livet igennem - shit vi kunne blive kloge/dygtige/stærke etc. Måske ville det også være lidt for meget af det gode - det er nok meget godt, når alt kommer til alt, at vi sænker hastigheden en smule undervejs.
Så konklusionen her ved 8 måneder er at en mor fortsat bliver til - det tror jeg fortsætter hele livet, for som alle forældre fortæller - forskellig alder = forskellige udfordringer. Derfor tænker jeg, også, at man som forælder bliver nødt til hele tiden at udvikle sig og tilpasse sig, for at kunne følge med. Så jeg tror godt, jeg kan love, der kommer mange flere indlæg her på bloggen om det at blive til som mor.
Hej Anna!
SvarSletKloge ord :) Og fedt mht. amning og kravle.
Det der med søvn... vi har jo snakket om det før, men nu spørger du jo til hvad vi andre gør;)
Jeg tror ikke du kan forvente at ligge Clara til at sove for sig selv, uden at hun vil græde, når hun nu er vandt til at I er der. I starten vil de ALTID græde.. Og det gør mere ondt i dit hjerte end i hendes. Hvis hun skal lære at falde til ro uden I er der, må I forlade rummet ;) Og så græder hun.. som pisket garanteret.. Men så går I ind til hende igen, trøster hende roligt og forsikrer hende om, at det er helt ok og at I er her stadig. Så går I igen uden at sidde og 'holde hende i hånden' og så græder hun.. igen. Så venter I 2 (laaange minutter) og hvis hun stadig græder gør I det samme. Går ind og trøster hende og forsikrer at alt er ok og det er iorden at græde, men at hun skal sove alligevel :) Så går I igen og med lidt held, så græder hun ikke mere.
Jeg kender mange der har brugt den metode (incl. os), hvor første, anden og måske flere af de første aftner er rigtig hårde, men så giver det til gengæld pote i sidste ende.
Pointen er, at børnene skal vide at det er helt normalt og ganske ok at falde i søvn selv, og at I stadig er der, selvom I ikke er ved hendes side indtil hun falder i søvn.
Vi har brugt den metode til Hannibal og han er rigtig nem at ligge nu og elsker sin 'alenetid' i sengen om aftenen.
Ved ikke om I kan bruge det til noget, men jeg ved vi havde rigtig stor gavn af det (Hannibal med), for han ved nu, at der ikke er noget 'farligt' eller noget sørgeligt i at skulle falde i søvn selv :)
Ps. så er en dæmpet natlampe en god ting :)
Håber I alle tre har det godt og glæder mig til at se jer igen!
Krammer
Hej søde Kia
SvarSletDet kan helt sikker bruges og ja det er jo også den metode andre anbefaler, men jeg er bare rigtig dårlig til det. Problemet er nok også at Clara ikke stopper med at græde - hun pisker sig selv helt op og bliver ved og ved og det kan jeg ikke bære.
Derfor er det vi gør nu, at jeg putter (Nicholas kan ikke putte, så går det hele op i limningen, de gange han har prøvet græder hun i halve og hele timer uden stop). Når jeg så har lagt hende går jeg ud, når hun græder (ked af det gråd og ikke brokke gråd), går jeg derind og trøster (i sengen) og sådan bliver jeg ved. De fleste aftener ender jeg med at sidde derinde til sidst i ca. 5 min og så sover hun. Det er lykkedes at få hende til selv at falde i søvn nogle aftener - jeg tror i virkeligheden det handler mere om tålmodighed fra min side, jeg vil gerne det lykkedes på nul komma fem.....det er nok for meget forlangt ;-).
Vil prøve med en lille natlampe :-).
Vi har det godt alle tre og glæder os til ferie. Glæder mig også til at se jer igen.
Knus
tillykke med din dygtige pige, ja tiden flyver på barsel, og de kære børn skal sørme nå meget det første år... Vores Oscar er nu 2 mdr..Vildt!!! Har ingen gode soveråd, endnu... Men så kan jeg jo lære lidt fra dig :-) God weekend
SvarSletJa det er egentlig meget godt klaret - der er nok ikke mange voksne, der ville klare den uden stress! Men ja du suger bare alt hvad du kan bruge til dig - jeg håber da der er noget der kan bruges :-)
SletFedt at I forsøger med den metode! Det skal nok lykkes og ja, man mister lidt tålmodigheden hen ad vejen, MEN DET SKAL NOK LYKKES! Bare I holder fast i den samme rutine. Det sagde de gamle til mig. Det der kan forvirre et barn allermest er hvis man hopper ud af den rutine man nu planlægger skal ske.. så kan man starte forfra hele tiden. Så selvom det er hårdt, så bliv ved! Det er også beroligende for Clara, for så bliver det forudsigeligt... Det kan godt være, at det er træls at skulle falde i søvn på egen hånd, men hun begynder snart at fornemme at I altså mener det her, når I nu holder fast!
SvarSletGlæder mig til at høre om det lykkes jer (hvilket det gør!!)
kram
Ja i dag lykkedes det faktisk, men hun vågnede fter 30 min pga lort i bleen og at komme op og blive skiftet når man semi sover kan få filmen til helt at knække - heldigvis sov hun igen forholdsvis hurtigt. Jeg fortsætter ufortrødent :-) - det SKAL lykkedes og vi tror på det! Tak for din støtte dejlige veninde!
SletSådan!! Armen altså se nu der! Allerede fremskridt :) Så er det lettere at holde gejsten oppe, når man kan se der sker noget! Om ikke længe sover hun som en drøm når I lægger hende.. Og så varer det ikke længe før farmand også kan putte ;) Selv tak for støtte, hvad har man veninder til! Og tak fordi du tager så godt imod det!
SvarSletHold ud! I gør det rigtige :)
Haha det håber vi, altså at hun sover som en drøm inden længe :-)!
SletKnus
Håber det går bedre med sove-projektet. Du har fuldstædnig ret i at nogle gange er det bare hårdt og besværligt....jeg har selv en på næsten 10 måneder og lige for tiden er det bedst at det er far der putter for så tager det ca. 10 minutter og for mig, tager det tre gange så lang tid - tidligere var det omvendt og jeg aner ikke hvorfor men vi har valgt at leve med det:-)
SvarSletK.h.
Christina
Hej Christina
SletFedt du læser med :-)
Ja nogle gange må man nok bare leve med at det er som det nu engang er...og det prøver jeg også på, men synes ikke lige det går så super meget fremad for tiden....
Vi havde nogle super dage, hvor vi sagde godnat, gik ud og så gik der 5-15 min. så sov hun. Men det varede altså kun nogle dage. Nu bliver hun så sur og gal og ender ofte med at køre sig selv så meget op, at jeg ender med at sidde derinde, indtil hun sover, for at hun kan falde til ro....og her kan det slet ikke lade sig gøre, hvis det er far, der putter. Men det ændrer sig nok igen inden længe, som det jo gør med de små størrelser :-).
Husk at tjek min give away....selvom jeg godt kan se, mine syevner ikke er helt på niveau med dine :-) - fede ting du laver.
Kh
Anna
Tak hvor er du sød - det ser da ud til at du syr rigtig flotte ting! Jeg skal helt sikkert være med i din giveaway - fikser det i aften:-)
SletK.h.
Christina
Fedt :-)
SletKh Anna