Fik lige lyst til at vise lidt billeder fra vores hjem, der før Clara kom til verden virkede helt perfekt, men nu er lejligheden godt nok begyndt at virke lidt lille.....vi glæder os til, vi på et tidspunkt kan flytte til noget større.
|
Claras hjørne i soveværelset - det blå billede er malet af min far og Clara er meget begejstret - hun kigger altid på det (måske fordi det er til hendes favorit side....). Hun har også allerede utrolig mange bamser - både nye og gamle, med og uden lyd - super hyggeligt! |
|
Billederne over bordet er jeg helt vild med - de er købt i Prag og er malet med farveblyanter af en sindsygt dygtig kunstner |
|
Vores kogebogsbibliotek, der blev brugt flittigt før Clara blev født, nu er det lidt mere begrænset, hvor ofte vi tager os sammen og laver noget nyt og spændende - forhåbentlig kommer det hen af vejen, som hun bliver større og vi kan overskue at tænke lidt frem tiden :-) |
|
Mine tedåser - jeg elsker te og samler på forskellige slags, både sort, hvid, grøn og rød - Nicholas kan ikke altid se pointen i at have så mange forskellige slags - jeg synes det er hyggeligt og jeg elsker mit dåsehjørne! |
|
Lidt flere dåser - måske har jeg bare en svaghed for dåser - disse indeholder tebreve af forskellig art og kaffe (ja det siger måske sig selv, hvilken dåse....) |
|
Køkkenet i sin helhed |
|
Vores store flydersofa og et udsnit af vores fotovæg. Billedet over sofaen er malet af Nicholas' far. |
|
Vores billedvæg - vi har selv taget billederne i løbet af vores 6 måneder i Canada |
|
Spisepladsen i stuen - jeg ELSKER vores karnap - selvom den kun er måske 2 kvm, gør den stuen utrolig meget større og jeg synes den stil, den giver stuen er skøn! |
|
Clara og hendes far (Nicholas) hygger inden sengetid :-) |
|
|
Ja det var så lidt billeder fra vores hjem. Jeg er ret glad for vores lejlighed, selvom den er lidt lille og det er lidt bøvlet at bo på 2. med et lille barn. Jeg har boet her i 5,5 år og kommer til at savne den meget, når vi rykker til hovedstaden næste år.
Vil i øvrigt også lige sige, at denne blog og mine indlæg er lige så meget en dagbog for mig selv, og det jeg skriver afspejler følelser og tanker nu og her - tror det er sundt at skrive sine tanker ned - det er med til (i hvert fald for mig) at klare mit hovede og sætte tingene lidt i persepktiv. Jeg håber, at noget af det jeg skriver og viser, ikke kun er anvendeligt i min egen lille verden, men også kan bruges som inspiration, underholdning, opmuntring eller noget helt fjerde af andre derude. Jeg nyder i hvert fald at lave disse små indlæg og skrive lidt om mig selv, vores liv, vores datter og alt hvad der har med dette at gøre. Med tiden håber jeg, der kommer lidt indlæg med lidt mere kreativitet udi hjemmegjorte ting - vi må se, om ikke der bliver lidt overskud når lille pigen er lidt større....
Jeg kender det med dåserne ;) Jeg er også lidt af en samler.. Min kæreste synes det er så dumt, da der ikke er noget indhold i halvdelen af dem.. Men de pynter jo så fint :P
SvarSletOg det hjælper også lidt på hans humør, når jeg siger at der snart kommer julesmåkager i de tomme af dem.. (typisk mænd?!)
Det ser ellers hyggeligt ud i Claras lille hjørne :) Vi boede også i en 2 værelses, men vi er lige flyttet til et 5 værelses rækkehus, og er lige nået at komme i orden inden min termin her d. 30. nov.. Og nu kan jeg godt se hvor dejligt det er med plads, så lillemanden også kan få sit eget værelse med tiden :)
Ja jeg ved simpelthen ikke hvad det er med dåser - de er bare så fine :-)
SvarSletGid det var mig, der havde 5 værelser...:-)