lørdag den 11. august 2012

Så er det alvor...

Clara er vuggestuebarn - hold nu op det er vildt. Hun er tilmed verdens sejeste vuggestue barn (jajaja jeg ved godt at det synes vi alle om vores egne børn....men hun er det altså rigtigt :-)).

1. dag: Vi kommer ind og mødes af Linh, som er en af pædagogerne på Claras stue - sommerfuglene. Med det sammen vil Clara ned til de andre børn og ikke på noget tidspunkt mens vi er der søger hun mig. Hun kysser på de andre børn og synes det er verden sjoveste sted. Vi går da hun er træt og har fået frugt og brød.

2. dag: Igen vil Clara bare ned til de andre børn - Oliver får mange mange kys, men da han sige nej, bliver Clara en kende utilfreds....det går hurtigt over. Jeg går fra stuen i 20-30 minutter ud på gangen - hun siger ikke et piv. Da jeg kommer tilbage vil hun lige op meget kort, hvorefter hun bare vil ned og lege igen. Igen går vi hjem til hendes lur efter frugt.

3. dag: I dag er Claras far med i vuggestue og jeg sidder herhjemme og nyder lidt stilhed :-). Da de kommer derned vasker de Claras hænder (det skal man som det første før barnet afleveres - super regel!) og så afleverer Nicholas hende til Linh, hvorefter han sætter sig ud i sofaen på gangen. Efter ca. 1 time og et kvarter kommer Angela (den anden pædagog) ud med Clara og siger at nu er hun ved at være træt. Hun har bare leget og hygget sig og intet sagt til at hendes far ikke var der.

Konklusion:
Vi har verdens sejeste datter, der allerede elsker sin vuggestue! Total succes og glade og sindsygt stolte forældre, der for første gang sådan rigtig glæder sig til en weekend, hvor vi alle er hjemme - det plejer vi jo ikke sådan rigtig at have. Den står på hygge og loppemarked på Carlsberg på søndag. Nyt aspekt i moderskabets udvikling - jeg hilser det velkommen.

God weekend til alle!

4 kommentarer:

  1. Dejligt at høre at vuggestue opstarten gik godt. Så var det slet ikke alle bekymringerne værd!

    SvarSlet
    Svar
    1. Næ på ingen måde - det er bare skønt. :-)

      Slet
  2. Godt med en god start! Det kommer hun til at elske! Hvad er det der med at vaske hænder inden I afleverer hende? Burde det ikke mere være, når I henter hende? Eller er jeg helt lost?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror det er for at begrænse spredning af sygdomme, bakterier osv., synes egentlig det er en meget god regel :-)

      Slet