torsdag den 23. august 2012

De basker rundt

Altså de der sommerfugle i maven....I morgen starter mit liv igen - forstå mig ret, mit liv har været fantastisk det sidste år - det bedste år af mit liv, men det har været ret meget på en andens præmisser. Jeg har nydt hvert sekund, men nu glæder jeg mig til, at skulle i gang med en del af mit liv, der er 100 % på mine præmisser (næsten...medmindre der kommer sygdom osv....jaja hun er jo stadig 1. prioritet :-)).

I morgen kl. 9 vil jeg stå med verdens største flok sommerfugle i maven, cool udvendig, men hamrende nervøs indvendig, for der starter min intro uge på DRØMME studiet - jeg opdagede det (altså denne uddannelse) for 2,5 år siden og nu er det virkeligt....jeg skal rent faktisk i gang. Jeg er spændt og hamrende nervøs....det er godt nok lang tid siden, jeg sådan har skullet starte på noget helt nyt uden at kende en sjæl....jeg krydser min fingre og håber, de andre synes jeg er cool nok, og ikke bare en kedelig mor...og mens jeg skriver dette, tager jeg mig selv i, at tænke hvor fjollet det er, at være nervøs for om nu de andre kan lide mig....men sådan er jeg nu engang skruet sammen og ja det betyder sgu noget, hvad andre synes! Det betyder heldigvis mindre, end det gjorde for bare 3-4 år siden, men det betyder dog stadig noget.

Samtidig med at jeg skal starte et helt nyt liv igen igen (det har jeg godt nok gjort mange gange i det sidste år), så er Clara begyndt at vise noget af en reaktion på det at gå i vuggestue. Hun gider ikke rigtig spise, hun er MEGA morsyg og pylret og såååå uendelig træt. Det fylder og dræner mig en smule for energi, på det tidspunkt, hvor jeg faktisk har mest brug for den energi....det er bare dårlig timing! Men jeg håber, hun snart igen synes vuggeren er fed og vænner sig til at være der, så vi får en glad og ikke mindst spisende pige igen.

På trods af bøvlet baby glæææææder jeg mig til 1. skoledag - wish me luck....I hope I don't need it!

3 kommentarer:

  1. Det lyder spændende. Hvad mon du skal læse?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er siindsygt spændende! :-) Jeg skal i gang med en kandidat uddannelse i poltisk kommunikation og ledelse.

      Slet