onsdag den 20. februar 2013

5 tilfældige

Rundt om i blogland deles der tilfældige facts fra kvinderne (har endnu ikke set en mand bag en af de blogs jeg læser, undskyld hvis jeg diskriminerer) bag de forskellige blogs...jeg vil også være med!

Et af de nyeste billeder af mig (brugt i flere andre indlæg, men dog et af de nyeste billeder)

Her kan tilfældig fact #6 så snige sig ind - jeg ELSKER at stå på ski - hvis jeg kunne gjorde jeg det hver weekend hele vinterhalvåret, men Danmark er bare ikke det bedste land til dette, så det ender med kun at være 1-2 uger hver vinter med familien. Jeg har boet og arbejdet to vintersæsoner i Norditalien som skiguide og kan slet ikke forestille mig ikke at stå på ski mindst den ene uge hver vinter.

 Og 5 tilfældige facts om mig - både lyserøde og knap så lyserøde.....vist mest bare facts, som hverken er det ene eller det andet, eller som er begge dele - livet er jo en god blanding:

#1 - Jeg er ordens og struktur menneske med stort O og S - jeg fungerer bedst, når der er rent og pænt og hvis ting er planlagt, og der er styr på, hvad jeg skal hvornår.

#2 - Jeg elsker de dage, hvor jeg er hjemme om dagen, bare mig, mens de andre to er på job og i vuggestue. Det er de dage, hvor vi ikke har undervisning og hvor jeg derfor sidder hjemme og læser. Jeg nyder at tusse rundt i mit eget selskab og gøre tingene i mit tempo - læsning, tedrikning, afslapning og huslige gøremål.

#3 - Jeg bliver ind i mellem grebet af et brændende ønske om at få et barn mere og andre gange bliver jeg grebet af en frygt for at det aldrig vil gå, hvis vi får et barn mere - heldigvis er det mest den første tanke, der griber mig....måske vi bare skulle gøre det :-).

#4 - Jeg elsker stadigvæk at fortælle om min fødsel - det er nok en af de ting i mit liv, hvor jeg er mest stolt af min præstation, hvis man kan sige det - jeg gjorde det fandme pisse godt og jeg kan stadig snakke om det igen og igen til alle, der gider høre om det (det gider min førstegangs gravide veninde heldigvis godt :-)).

#5 - Jeg stiller ufattelig (alt for høje) krav til mig selv og bliver nogle gange stresset og nervøs, med dertilhørende periodisk hjertebanken, over ikke at kunne stille mig selv tilfreds med sådan som livet nu former sig og mine evner indenfor alt, hvad jeg giver mig i kast med (studie, frivilligt arbejde, at være mor, at være kæreste, at være datter, at være søster, at være veninde osv.). Jeg vil helst være bedst til alt og er bange for hvad folk vil tænke, hvis jeg ikke er det (igen handler det jo nok mest om mig selv, for tror sgu ikke folk vil tænke så skide meget over det)....jeg kan ærligt indrømme, det var ganske forfærdeligt kun at få 4 i de to eksaminer, jeg havde sidste semester! Dette medfører også en mere eller mindre konstant dårlig samvittighed over alle de ting, jeg synes, jeg kunne og burde gøre bedre.

Lidt om mig - vil du også være med? Smid et link i kommentarerne, så jeg også kan lære lidt tilfældigt om dig.

2 kommentarer:

  1. Man er altid sin værste kritiker!! Jeg eeeelsker også at høre om fødsler og specielt også din... :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha fedt Kia, det er godt at høre. Knus

      Slet