Opskrifter

Omelet med rejer, forårsløg og peberfrugt



Til lille lille ildfast fad - 1 person

3 æg
1/2 dl mælk
1/2 peberfrugt
1 stængel forårsløg
1 håndfuld rejer

Æg og mælk piskes sammen og tilsættes salt og peber. Skær forårsløg og peberfrugt i små stykke. Bland det i æggemassen sammen med rejerne og hæld det hele i et ildfast fad. Bages i ovnen ved 170 grader i ca. tre kvarter. På billedet er den serveret med en salat af hytteost, cherrytomater og forårsløg.

*****



Lemon dessert
Her er en opskrift på verdens nemmeste dessert/kage!

200 g digestive kiks
100 g smør
200 ml piskefløde
297 g kondenseret mælk (en dåse)
3 citroner
evt. skal af en økologisk lime/citron/appelsin

Knus kiksene og smelt smøret - bland disse sammen til en masse. Fyld massen i en springform D30 cm og pres den godt ned i formen. Lad bunden køle af, evt. i køleskab.

Pisk fløden let - den skal ikke være meget stiv, men lige sætte sig. Tilsæt den kondenserede mælk og pisk igen, det skal fortsat ikke være meget stivnet, men blot have sat sig.

Hav bunden klar og tilsæt saften fra de tre citroner (samt evt. skal) til cremen, rør rundt og hæld den straks over bunden i formen. Stilles på køl i min. 2 timer og er så klar til servering.

Kan evt. pyntes med jordbær eller hvad man lige synes. Den egner sig ikke til at gemme til dagen efter, da den vædter lidt.

*****


 Havregrynsboller

25 g gær
5 dl lunkent vand
2 tsk sukker
2 spsk olie (jeg brugte oliven, men raps eller lignende kan også bruges)
275 g. kamut fuldkornsmel fra Urtekram (speltmel, durummel eller en blanding vil også fungere godt)
250 g. hvedemel
125 g havregryn

Rør gæren ud i vandet og tilsæt de andre ingredienser. Lad hæve min. 30 minutter  - gerne længere. Form dejen til boller og læg dem på en bageplade (de hæver en del til siderne, så lav god plads omkring dem). Lad efterhæve i ca. 30 minutter og pensl med vand - drys evt. med lidt havregryn. Bages i 15-25 minutter ved 200 grader (180 ved varmluft). Bank under bunder på bollerne - hvis lyden er hul er de færdige.


*****

Knækbrød (se billede ved havregrynsboller)


(jeg brugt inspiration (mængder) fra en opskrift på nettet, men jeg kan ikke finde den igen - så hvis det er din, så sig til, så jeg kan linke til den)

1 dl havregryn
4 dl frø/kerner - gerne blandet hørfrø, sesamfrø, græskarkerner, solsikkekerne - men bare vær kreativ. Jeg brugte bl.a. en femkornsblanding
3,5 dl hvedemel
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
0,5 dl. olivenolie
2,5 dl vand

Bland de tørre ting sammen. Rør olie og vand i. Læg halvdelen af dejen på bagepapir med et stykke bagepapir over. Rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir. Rids den nu helt flade dej i stykker, som du gerne vil have dine knækbrød. Gentag proceduren med anden del af dejen.
Bages ved 180 grader i ca. 15-20 min. Det kan være, de skal have lidt længere, men vurder det undervejs - de skal være sprøde.

*****



Æble crumble

6 æbler
150 g. smør
225 g. brun farin
300 g havregryn

Bland smør, farin og havregryn sammen i en skål - skal være helt mast sammen. Skræl æblerne, fjern kernehus og skær dem i både. De lægges i et smurt tærtefad og crumble dejen lægges over. Bages ved 180 grader i 40-45 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar