Claras første fejring

Den 15.1 holdt vi navngivningsfest for Clara. Vi havde inviteret vores familier til at komme og fejre dagen med os i Vejle, hvor mine forældre bor. Vi var 36 og vi lavede selv maden, så det var lidt af et projekt. Det blev dog et på alle måder vellykket projekt og vi havde alle den bedste dag.
Maden var LÆKKER! og vi fik de dejligste gaver til Clara - juniorsengesæt + to sæt sengetøj, tøj, penge til tripp trapp stol og tremmeseng, legetøj, en smuk halskæde, rangle med sølvhjerte, bøger, navneplakat, gavekort til babysam, bestik, voksipose og en stor smuk buket blomster.

Her er lige lidt billedspam fra dagen.

Lidt design ændringer

Ja, jeg trængte lige til at der skete lidt med bloggen....det blev lidt farve og design ændringer - ikke det store. Det kommer jeg nok til at gøre en del, indtil jeg finder ud af præcis, hvordan min blog skal se ud.
Jeg valgte at beholde min baggrund, fordi dens illustrationer er ret dækkende for de tanker og følelser man har når man er mor, kæreste, kvinde, veninde, datter, søster, studerende osv. osv. osv. altså egentlig bare ret dækkende for, hvad jeg føler og tænker!

Forhåbentlig kommer der snart nogle indlæg med færdige projekter...jeg kan jo ikke blive ved med at trække den...men lige nu vågner Clara 4-5 gange hver nat og vil spise, så overskuddet er på et minimum.

Her er i øvrigt et billede af den ene dug, jeg fortalte jeg havde købt (med min frokost for nogle dage siden :-)). Man kan ikke se dugen så tydeligt, men man får en fornemmelse af de fine forårsblomster, der er hele vejen rundt.

Krea kuller

Ja som overskriften siger, så har jeg krea kuller.....jeg har lyst til at lave ting selv, finde på ting, indrette vores hjem, bage, lave mad osv osv.

I min skuffe ligger lige nu:

Stof til sofa pude
2 forskellige stykker stof til bukser til Clara
Uld kugler til bordskåner
Lædersnor og perler til halskæder
Nogle savlesmække der skal syes sammen, så de får lidt længere holdbarhed (Clara savler ret meget :-))

Derudover er jeg i gang med at forsøge at gøre vores hjem lidt mere interessant og lidt mere os....

So far har jeg købt 2 nye duge (de ligger på posthuset, så snart de er hentet, kommer der billeder), et sofabord (der skal males og står i Vejle, derfor heller ikke noget billede af det...), en ny sofapude (det er den gule på billedet) og så knager og hylder til Claras hjørne, så hendes bamser og kjoler kunne være fremme (vi bor i en 2 værelses lejlighed, så indtil videre kan det kune blive til en hjørne...).

Som I kan høre, er der en del at tage fat på og jeg glæder mig faktisk til at komme i gang med det. Så snart der er resultater, skal jeg nok lægge billeder ud!

Projekt grød og mos (og et ønske fra moderen)...

Så kom dagen endelig - Clara er nu 4 måneder og dagen oprandt hvor grød og mos, skulle introduceres for den lille dame. Vi snød lidt og startede 4 dage, før hun blev 4 måneder. Vi er (efter råd fra en anden mor) startet ud med meget flydende rismelsgrød, som så blandes op med en hjemmelavet æble/abrikos mos. Det er nu en uge siden projektet startede og jeg ved ikke, om det endnu kan kaldes en succes....

Hvis vi rammer det rigtige tispunkt, hvor hun hverken er for træt eller for sulten, bliver hun ikke sur, men spytter bare grøden ud igen. Hvis vi rammer det forkerte tidspunkt, så bliver hun godt tosset og vil på ingen måde være med til det pjat. Jeg håber, snart hun får smag for det, og ikke bare spytter det hele ud igen. Hvis der skulle side nogen derude med gode råd om anden mos/grød, det er godt at starte med, modtages disse med kyshånd.

En fantastisk ting ved at min lille pige er blevet større, er at hun nu kan sidde i sin tripp trapp stol helt selv - ih det er hyggeligt at have hende med ved bordet. Nu kan jeg så forhåbentlig også komme i gang med nogle af de syprojekter, der venter (bukser til hende, puder til sofaen og nogle savlesmække til hende). Jeg skal nok lægge billeder ud, når noget af det lykkedes.

Derudover har jeg mit eget egoistiske ønske, om at prøve at få hende til at tage en flaske i ny og næ, men det kan vist kun kaldes en fiasko so far....hun bliver så sur, hver gang jeg prøver, at jeg snart tror, jeg giver op. Jeg må indstille mig på nogle måneder endnu, hvor jeg ikke kan være væk fra hende. Er det mig, der er mærkelig, når jeg efterhånden synes, jeg trænger til en aften/dag, hvor jeg ikke skal være lige i nærheden eller en aften, hvor hun kunne blive passet, så Nicholas og jeg kunne gå ud selv?  Jeg synes skam, amning er hyggeligt (ikke kl. 3 om natten!!!) og jeg er glad for, det har kørt så godt, for jeg ved godt, det er det bedste for Clara og jeg kunne ikke finde på at have valgt det fra, men nu må det også godt snart være overstået. Det er vel okay at have det sådan eller????

PS: der kommer snarest muligt et (meget forsinket) indlæg om vores skønne navngivningsfest d. 15.1.

En mors tanker

Det er da ved at være lidt tid siden, jeg har fået taget mig sammen og lavet et indlæg....beklager! Lige nu er Nicholas ved at putte Clara, der er lidt ved siden af sig selv oven på sin 3 måneder vaccination. Hun tog ellers selve vaccinationen i stiv arm med meget få tårer, men her til eftermiddag havde hun nogle timer, hvor hun var noget sløj og pylret. Hun var efter en god lur glad igen, men da hun skulle puttes, var hun igen noget pylret og ked af det. Det lyder dog til, at han nu har fået hende til at sove - dejligt!

Jeg tror, man som mor får mange tanker om både stort og småt. Jeg har i hvert fald oplevet at, der er sket noget i forhold til, hvad der fylder i min bevidsthed og optager mine tanker, efter Clara er kommet til verden. Jeg tror også, det er uundgåeligt, at det at miste på en eller anden måde får en større plads i ens tanker, end det havde før. Der er lige pludselig nogle helt nye følelser og en helt anderledes del af det at miste, som man ikke før har været klar over.

Det er i hvert fald noget, der optager mine tanker en del. Ikke på en negativ måde, men mere som noget, jeg er meget bevidst om. Jeg tænker oftere end før på det at miste, og minder mig selv om at huske at sætte pris på al den tid, jeg har med mine kære. En dag er de der ikke mere - det kan virke meget uoverskueligt, når jeg tænker på det, men det er jo en naturlig del af livet, og frygten for at miste bliver ikke mindre af at blive undertrykt. Derfor forsøger jeg at se den i øjnene og bruge den til at huske at sætte pris på livet. Ind i mellem kan hverdagens trængsler godt tage over, og så glemmer jeg nogle gange at sætte pris på alt det, jeg har. Heldigvis er mine tanker der så til at hjælpe mig - de kommer snigende og kan virke overvældende idet, de kommer, men hjælper uden tvivl, så jeg igen og igen bliver mindet om, at nyde hverdagen, også når Clara er pylret og ikke vil sove, når vasketøjet hober sig op, når nullermændene samler sig i hjørnerne osv. Jeg læste i en artikel om et studie, der handlede om, hvad døende som regel fortryder i forhold til deres liv, at langt de fleste fortryder, at de ikke oftere huskede at fortælle dem, de elskede, at de elskede dem. Så husk at minde jer selv om dette i ny og næ, så tror jeg alt bliver lidt sjovere, både for jer og dem I elsker!