En mors tanker

Det er da ved at være lidt tid siden, jeg har fået taget mig sammen og lavet et indlæg....beklager! Lige nu er Nicholas ved at putte Clara, der er lidt ved siden af sig selv oven på sin 3 måneder vaccination. Hun tog ellers selve vaccinationen i stiv arm med meget få tårer, men her til eftermiddag havde hun nogle timer, hvor hun var noget sløj og pylret. Hun var efter en god lur glad igen, men da hun skulle puttes, var hun igen noget pylret og ked af det. Det lyder dog til, at han nu har fået hende til at sove - dejligt!

Jeg tror, man som mor får mange tanker om både stort og småt. Jeg har i hvert fald oplevet at, der er sket noget i forhold til, hvad der fylder i min bevidsthed og optager mine tanker, efter Clara er kommet til verden. Jeg tror også, det er uundgåeligt, at det at miste på en eller anden måde får en større plads i ens tanker, end det havde før. Der er lige pludselig nogle helt nye følelser og en helt anderledes del af det at miste, som man ikke før har været klar over.

Det er i hvert fald noget, der optager mine tanker en del. Ikke på en negativ måde, men mere som noget, jeg er meget bevidst om. Jeg tænker oftere end før på det at miste, og minder mig selv om at huske at sætte pris på al den tid, jeg har med mine kære. En dag er de der ikke mere - det kan virke meget uoverskueligt, når jeg tænker på det, men det er jo en naturlig del af livet, og frygten for at miste bliver ikke mindre af at blive undertrykt. Derfor forsøger jeg at se den i øjnene og bruge den til at huske at sætte pris på livet. Ind i mellem kan hverdagens trængsler godt tage over, og så glemmer jeg nogle gange at sætte pris på alt det, jeg har. Heldigvis er mine tanker der så til at hjælpe mig - de kommer snigende og kan virke overvældende idet, de kommer, men hjælper uden tvivl, så jeg igen og igen bliver mindet om, at nyde hverdagen, også når Clara er pylret og ikke vil sove, når vasketøjet hober sig op, når nullermændene samler sig i hjørnerne osv. Jeg læste i en artikel om et studie, der handlede om, hvad døende som regel fortryder i forhold til deres liv, at langt de fleste fortryder, at de ikke oftere huskede at fortælle dem, de elskede, at de elskede dem. Så husk at minde jer selv om dette i ny og næ, så tror jeg alt bliver lidt sjovere, både for jer og dem I elsker!