Viser opslag med etiketten kæreste. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kæreste. Vis alle opslag

tirsdag den 20. november 2012

Følelser uden på tøjet

Jeg sidder her med tårer i øjnene, efter at have læst denne kronik om skilsmisse på politiken.dk.

Jeg er rørt, trist og krydser mine fingre for, det aldrig aldrig aldrig sker for os. Men det er jo ikke nok at krydse fingre....der skal knokles og kæmpes, for at det ikke sker. Det er hårdt i perioder, men jeg tror på, det er det hele værd. Jeg tror også på, at når en kronik som den der, mest af alt virker helt enormt angstfremkaldende, må det være fordi, jeg er præcis der, hvor jeg skal være. Tanken om at miste min kæreste og bedste ven er så uoverskuelig, at jeg vil gøre (næsten) alt for at det ikke sker. Jeg er sammen med mit livs kærlighed og jeg kæmper, griner, græder og elsker for at han vedbliver med at være netop det for altid!