Mor, studerende, kæreste – en tankerække om ’roller’

Jeg er mor

Jeg er kæreste

Jeg er studerende

(Jeg er også alt muligt andet, fx datter, veninde, søster, kusine, niece og meget meget mere, men det er de ovenstående tre betegnelser, der lige nu for alvor præger mig i min hverdag, derfor er de valgt for min egen nemheds skyld….ellers kunne det her godt gå hen og blive meget forvirrende – mere end det er i forvejen)

En rolle….hvad er det?

Er det noget vi tager på os og ’spiller’?

Er det noget vi altid er?

Er det noget andre bruger til at betegne os med?

Mulighederne er mange….jeg synes (det har jeg også tidligere skrevet om), rolle er et misvisende ord. I det ord ligger der nogle indikationer, som ikke passer til de ’roller’, vi indtager i vores hverdagsliv. At være mor er ikke noget, man indtager eller tager på sig og spiller, det er bare noget, man er. Det samme gælder for kæreste og studerende. Jeg ER disse ting og de er ikke ’bare’ roller for mig. Men hvad skal vi så kalde dem – identiteter?

…..ja, det synes jeg, faktisk passer meget godt. Jeg synes nemlig ikke bare, jeg har en identitet, jeg har flere. De mixes og matches og overlapper i et væk, og der er altid fællesnævnere, der går igen. De er der altid side om side og er med til at definere, hvem jeg er. Ikke bare som noget, jeg spiller.

Som sagt er min identitet for tiden primært defineret af at

-       jeg er mor

-       jeg er kæreste

-       jeg er studerende

Men hvad er jeg mest – i hvilken rækkefølge, skal disse stå?

Er jeg mor, studerende, kæreste eller studerende, mor, kæreste eller kæreste, studerende, mor og jeg kunne blive ved….

Jeg tror, når man først er mor, så er man altid det først og fremmest. Så jeg er altså mor først. Dette er blevet tydeliggjort for mig i forbindelse med min nyligt genstartede tilværelse som studerende. Når ca. 90 mennesker skal lære hinanden at kende på forholdsvis kort tid, så husker man hinanden for enkelt ting – og jeg er hende, der er mor – det er sgu meget fedt!

Men hvad er jeg så herefter – og skal det overhovedet deles op på denne måde, skal/kan man hierarkisere sine identiteter??? Jeg tror, jeg synes, at mor altid vil komme først, ligge øverst og fylde mere end nogen anden identitet, men hvorvidt de andre identiteter, der så betegner mig, ligger på en lige linie eller over/under hinanden, ja det er egentlig et utrolig godt spørgsmål – jeg er ikke sikker på, hvad svaret er.

Der er jo perioder, hvor en eller flere identiteter skubbes i baggrunden, lægges væk, for helt at forsvinde eller blive genoptaget på et senere tidspunkt, der kan også være perioder, hvor de ligger og lurer under hverdagens trummerum, og de er der, som sådan, de er bare ikke tydelige og eksplicitte i deres udtryk – som f.eks. identiteten som kæreste – den har været igennem noget af en rutsjetur det sidste år.

Aug-Sep 2011 – max kæreste! På barsel, højgravid, lykkelig og meget forelsket og meget eksplicit kæreste

Okt 2011 – nybagt mor – det fylder alt og alt andet lægges i baggrunden, samtidig møg forelsket i faren til mit barn i den der boble tilstand, man befinder sig i som helt nybagt familie, så stadig ret eksplicit kæreste på den der hygge måde (ikke sexuel at all!).

Nov 2011-April 2012 – MOR og intet andet (jo en masse andet, men alt dette andet er meget langt væk og fylder minimalt ift. mor identiteten). Kæreste ligger LANGT væk.

April 2012 – nu – stadig mor i allerhøjeste grad, men kæreste begynder så småt at snige sig ind igen. Flere og flere gange, laver vi noget, bare os, uden barnet og kæresten kommer langsomt frem i lyset igen. Nu fylder mor stadig mest, men kæreste er godt med og nyder at være kæreste igen.

Samtidig er der fyldt en ny identitet på – studerende. Og den sidste uge, har den fyldt godt og grundigt – det har været svært at få plads til det hele og mit lille hoved er fyldt med identitet.

Men jeg skal jo også lige lære det – med tiden placeres identiteterne forhåbentlig i forholdt til hinanden, falder til ro, og bliver overskuelige i forhold til hinanden, så de lærer at leve side om side, uden for meget uenighed og uoverensstemmelse – jeg krydser fingre!

Og så endte det med en tankerække om identitet i stedet for roller – man ved ikke altid, hvor man ender….og det er nok meget godt!