fredag den 3. maj 2013

Om at dele

Ja det var da vist på tide, jeg fik skrevet herinde....tiden flyver! Jeg er aktiv på Instagram - så find mig der @annaniskron, hvis du synes, jeg er alt for langsom med at skrive herinde.

Nå til sagen - i dag havde vi besøg af Claras gode ven Magnus og hans mor - de bor i samme bygning som os på etagen under os. Vi kendte ikke rigtig nogen med børn, da vi flyttede herover, og det kan mærkes på Clara - derfor kom de i vuggestuen med den ide, at vi måske kunne ses med dem (altså Magnus og hans forældre), når vi nu boede i samme bygning, og ungerne går på samme stue i vuggeren - en super ide! For ca 3 uger siden sås vi så alle sammen en søndag hos dem og det var en KÆMPE succes - kys, kram og masser af skøn leg (mellem børnene altså og snak og te/kaffe mellem forældrene). Og det er tydeligt når man kommer ned i vuggestuen, at de to har et særligt bånd - hvor er det dog fantastisk, de kan det i en alder af 1,5 år (de er jævnaldrenede).

I dag efter jeg hentede Clara, kom Magnus og hans mor op til en kop kaffe og hygge i en times tid inden aftensmad. Jeg troede virkelig, at det bare ville være hygge og fryd og gammen mellem de to, som det var sidst hos dem og er i vuggestuen. Selvfølgelig spiller det ind, at det er fredag eftermiddag mellem 16 og 17.30 (ja der forvandles Clara for en stund til en stædig og skabet teenager), men det var helt klart, at hun havde rigtig svært ved at dele sine legesager med Magnus. Hver gang han gik hen og fandt et stykke legetøj, tændte hun for sirenen (det kalder vi brok lyden, hun er ekspert i) og mente bestemt, hun skulle lege med den ting. Selvom han stort set hver gang, lige så sødt gav hende legetøjet og fandt noget andet, gentog det sig med den nye ting - hold da op, der kom der syn for sagen mht. at Clara ikke ser så mange andre børn udover i vuggestuen. Det der med at dele sine ting er godt nok lige noget, der skal læres herhjemme. Tænk hvis man som forælder ikke er opmærksom på sådan noget - lærer man det så nogensinde? Det er virkelig noget, jeg synes, er vigtigt - ligesom tolerance, åbenhed, høflighed og en masse andre ting, så skal man altså også kunne dele. Jeg er glad for vi er så bevidste om det og kan tage hånd om det, men det er samtidig også svært, når der kun er Clara, for vi kan jo ikke rigtig fake, at hun skal dele sine ting, når der ikke er andre. Forhåbentlig kan vi få mange flere dejlige besøg af Magnus og familie, så Clara bliver rigtig god til at dele sine egne ting.

Rigtig god weekend

2 kommentarer:

  1. Hihi... den alder er Hannibal stadig i.'MIN'-alderen... klassisk i 2 års alderen (og deromkring). Det går dog MEGET bedre og han er efterhånden blevet ret god til at dele. Vi er glade for at han har sin ven Virgil til at 'øve' dele-legen med. Virgil tager med vilje ikke legetøj med, når de skal ses og det samme gør Hannibal heller ikke. Det er meget bedre at lære at deles om legetøjet. Også selvom man sommetider har lyst til at rive håret ud på sig selv ;) Godt Clara også kan lære det med en ven.

    Kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Hahaha Clara er heldigvis ikke begyndt at sige min - hun siger bare clara...måske vi skal til at tænke over hvorvidt vi snakker om hende og os i 3. person....ups! Håber I alle har det godt? Knus

      Slet