mandag den 26. september 2011

Det fysiske bevis på at være mor

Nu sidder jeg så her på min terminsdato og forsøger at skrive det første indlæg...det viser sig at være sværere end jeg troede.

Hvad det vil det egentlig sige at blive mor og hvornår bliver man mor - når man bliver gravid, når barnet fødes eller er det at blive mor en kontinuerlig proces som foregår paralelt med at ens barn/børn vokser op - bliver man ved med at blive mor??? 

For mit vedkommende, så er der er i hvert fald et afgørende skridt på vejen, som mangler - barnet, det fysiske bevis på, at man er mor. Og hvornår kommer så denne lille størrelse???? Der er ingen, der kan fortælle mig det og det er ved at drive mig til vanvid! Jeg kan godt lide at have kontrol over tingene, at kunne styre slagets gang og kunne forberede mig på, hvad der skal ske i dag, i morgen osv. Det kan jeg ikke i dette tilfælde og det kræver al min selvkontrol (og min kærestes tålmodighed) ikke at bryde sammen, allerede inden det lille mennesker overhovedet er kommet til verden. Jeg ved godt, at nu går der ikke længe osv. osv., men det er som om det ikke helt hjælper....jeg vil bare gerne føde NU! TAK! Jeg vil jo så gerne være mor og på en eller anden måde føles det som om, at det bliver jeg i hvert fald ikke, før jeg har født.

Men er det at føde så det der gør at man bliver mor? For jeg har jo egentlig allerede en følelse af at være mor på et eller andet plan, men det er som om klubben for mødre stadig er lukket, så længe der ikke er en lille rynket kønsubestemmelig klump, som det fysiske bevis på, at jeg som andre mødre har gennemgået en fødsel og dermed kan holde mit barn i armene, som en rigtig mor... Jeg giver dem ret, jeg er ikke rigtigt mor endnu - jeg kan føle mig som mor, i den forstand at jeg elsker det lille menneske, der stadig er inde i min mave højere end noget andet og vil gøre alt hvad jeg kan for at beskytte det, men er det nok?

Jeg vil vende tilbage efter fødslen (måske før) og fortælle om det at føde så gør en til mor.

2 kommentarer:

  1. Hej Anna!
    Velkommen i blogverdenen! Dejligt første indlæg! Mht. det fysiske, synes jeg nok at en kæmpe mave også viser en mor ;)
    Det der med at føle sig som mor.. det er en underlig ting. Jeg har aldrig tænkt så meget over det egentlig.. Somme tider går det op for mig at jeg er 'MOR'.. Wow.. Wakeup-call! Jeg gør bare det bedste jeg kan, som den mor jeg nu må være. Jeg må dog tilstå at jeg først RIGTIG følte mig som mor, da Hannibal kom ud, så det kan jeg godt følge dig i! Og mht. tiden.. så siger man jo at den sidste tid er den 'længste' tid! Pyha, tiden har aldrig gået mere langsomt ;) Jeg krydser fingre for at det snart sker!

    Krammer herfra

    SvarSlet
  2. Hehe ja det er jo lidt tid siden og så svarer jeg først nu - godt du kan belære mig om denne nye forunderlige blog verden, når nu jeg ikke ved så meget! Vi skal snart ses igen! Knus

    SvarSlet